Historien
Sådan startede det
Vi fik interessen for Bernharder som barn hos vores bedsteforældre. Vi købte vores første Sankt bernhardshund i 1975 ( Tequilla ) hos Karen og Lause, som senere fik kennel Sankt Cardi.
Tequilla var en dejlig hund og den bedste barnepige man kunne ønske sig for vores børn. Hun lå altid ved siden af barnevognen og holdt øje med dem, og hvis vi ikke hørte dem hurtig nok, skulle hun nok hente os.
Vi fik hurtigt interesse for at få flere hunde .og begyndte at gå op i udstillinger og avl og er forsat bidt af det. Vi har haft, og har stadig, mange gode oplevelser med hundene.
I dag har vi seks Bernharder og bor i Bisholt v/ Horsens med dejlige omgivelser og god natur til hundene.
Vi nyder gåturene i mosen og hyggestunderne indendørs.
I vores avl, arbejder vi med sunde og godmodige Bernharder. Vi har været i Schweiz i 2007 for at hente to nye hanhvalpe, som vi håber bliver til gode avlshanner.